Hvad kendetegner osmose

Blærer Blærer i gelcoaten er den mest almindelige advarsel og bør øjeblikkeligt følges op af en professionel inspektion af skroget. Blærerne kan variere fra små knappenålshoveder til blærer, der er så store som en håndflade. Hvis der er væske bag blærerne, kan dette indikere et problem. Hvis væsken lugter af eddike, eller væsken føles klæbrig, når man gnider den mellem tommel- og pegefinger, så er der stor risiko for osmose. Før man går i gang med reparation, bør man finde ud af, hvad der har forårsaget problemet. Vi anbefaler, at man tager kontakt til et professionelt værft/marina. Nogle blærer opstår af andre grunde end osmose. De ser ofte ud som et udslæt eller mindre hævelser, enten helt lokalt (ofte i og rundt om vandlinjen) eller over hele undervandskroget. Disse blærer er hårde og vanskelige at få hul på, og når man har åbnet dem, så er de som regel tørre, og der er ingen lugt. Dette er som regel luftblærer i gelcoaten og udgør ingen akut fare, men man bør få tjekket fugtighedsniveauet i skroget før eventuel behandling.

Andre tegn at holde øje med strong>Udstående fibre: Fibre (fra glasfiberlaminat), som kan ses under eller igennem gelcoaten, kan virke som et sugerør og trække vand ind i laminatet gennem det, vi kalder kapillærkraften.

Stjernekrakelering: Dette opstår, dér hvor gelcoaten er sprød. Fine krakeleringer, næsten som hårstrå, opstår ved stor belastning eller slag mod gelcoaten og lader vandet trænge igennem ind til laminatet.

Knappenålshul: Bittesmå bobler eller huller i gelcoaten, som lader vand slippe igennem.

Underhærdning af gelcoat: Forkert blanding eller påføring under dårlige forhold kan påvirke hærdningen. Dette kan på sin hvis føre til en porøs gelcoat, som vil trække vand.

Mal din båd som en professionel

Find de bedste produkter til at holde din båd i fantastisk stand
Få al den support, du har brug for til at male med selvsikkerhed
Drag fordel af vores fortsatte innovation og videnskabelige ekspertise
Farver indlæses...